Besøg af Bakkens Pjerrot

Torsdag den 30. oktober havde vi besøg af Dyrehavsbakkens Pjerrot, Kurt Flemming, som i 2 timer fortalte om sit liv med op- og nedture. Vi startede i “Moskva”, hvor Kurt Flemming fortalte om sin barndom og svære skoletid på Sydfyn, hvor det at kunne trylle og blive artist, på trods af et lille talent, var et stort ønske. Vi hørte en bevægende beretning om parløbet med en pige, der – trods stor aldersforskel – senere blev hans trofaste livsledsager, men som han måtte sige farvel til efter et længere sygdomsforløb. Kurt har alligevel bevaret sit positive livssyn, ikke mindst i forhold til de mange børn, som han hvert år optræder for. Udover at være Dyrehavsbakkens Pjerrot underviser han unge talenter i mime og sceneoptræden, producerer forestillinger til andre artister og er i øjeblikket ved at skrive en bog om livet som artist og det at turde forfølge sine drømme.

Vi sluttede af med kaffe og kage i kantinen, hvor spørgelysten var stor, og vi fik da også et par smagsprøver på tryllekunstneren Pjerrot.

En yderst interessant eftermiddag, der var kommet i stand på foranledning af vor gamle kollega filmfotografen Bent Paulsen, der har et nært venskab med Kurt Flemming, og som havde taget turen med til Aarhus..

20141030_9462_aa_bakkens_pjerrot_bent_paulsen

Hvordan kan det dog lade sig gøre? Bent Paulsen, og alle vi andre, dybt fascineret over Pjerrots pon-pon trick!

20141030_9460_aa_bakkens_pjerrot

20141030_9459_aa_bakkens_pjerrot

20141030_9454_aa_bakkens_pjerrot

(22) 30.10.2014 - DR. ÅRHUS BP (11) 30.10.2014 - DR. ÅRHUS BP

Foto: Bent Paulsen og Jørgen Lauritsen ©2014

.

.

.

 * * *

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *