Kategoriarkiv: Arrangementer

Januar mødet

Hvordan kommer man gennem livet trods
–  manglende kvindetække
–  stærkt begrænsede intellektuelle evner og
–  en usportslig kropsbygning?

Med dette interessante oplæg får vi i Seniorklubben torsdag den 26. januar kl. 13:00 *) besøg af Hugo Mortensen, der vil fortælle om sin tilværelse, som spænder over alt lige fra en skolegang uden stor succes og videre til en mislykket karriere inden for militæret, hvor drømmen om en admiralstitel faldt til jorden.
Hugo vil også berøre kærestesorger og kærlighedslivet efterfulgt af livet som tipvognslokomotivfører. Til sidst kommer han ind på sin mangeårige tilværelse som politimand, hvor han bl.a. vil fortælle om forskellige sager, som han gennem tiden har været involveret i.

Få en lille smagsprøve her i 2 interviews med Hugo Mortensen:
Formiddag på P3 og Om Aftenshowet

Mødet med Hugo Mortensen finder sted i mødelokalet “Moskva”, og det bliver med garanti ikke kedeligt!

Ledsagere er meget velkomne (30 kr. til kaffe og brød)

Tilmelding til Leif Larsen  Tlf.: 8622 3802 mobil: 4040 5037 eller mail: leif@esema.dk senest tirsdag den 24. januar kl. 23:59

*) OBS. OBS. OBS.:
Læg mærke til at mødetiden fremover er ændret til kl. 13:00

Vel mødt til en munter eftermiddag 
Bestyrelsen

TV-avisen Claus Jakobsen fortæller…………….

 

           På torsdag d. 24. nov. 2016 kommer Claus Jacobsen og fortæller om sin tid ved TV-avisen, og hvor han samtidig viser en del billeder, der sikkert kan glæde en del af jer ved et gensyn.
Claus var den ene af de fra starten i oktober 1965 tre første oplæsere (som det hed!).
De to andre Eric Danielsen og Bent Bertramsen er desværre ikke mere iblandt os.

Mødet er kl. 14 i ”Moskva”. Kom venligst præcis så vi kan oplyse kantinen om, hvor mange vi bliver til kaffe og kage.
Mødet slutter lidt før kl. 16, da lokalet skal være klart til næste hold, der kommer.

Ledsagere er velkomne (25 kr. til kaffe og kage!)

DR, Olof Palmes Allé 10-12, 8200 Aarhus N. Kl. 14:00 præcis!

Vel mødt

Bestyrelsen

Midtvejsfrokosten 2015

Vi er i maj måned og en af de skønneste tider på året. Dagene er blevet  markant længere, bøgen er sprunget ud i al sin pragt, og vi kan nyde de lange aftener i fulde drag.

Det er også i maj Seniorklubben traditionelt inviterer til den årlige midtvejsfrokost, og i år var det torsdag den 28. maj.
Stedet var  “Moskva” på DR i Aarhus, og det blev til til et par hyggelige timer med god mad og drikke i gamle kollegers lag.

20150528_0223_a_midtvejsfrokost_2015

 

20150528_0235_a_midtvejsfrokost_201520150528_0231_a_midtvejsfrokost_201520150528_0232_a_midtvejsfrokost_201520150528_0226_a_midtvejsfrokost_201520150528_0228_a_midtvejsfrokost_201520150528_0230_a_midtvejsfrokost_201520150528_0229_a_midtvejsfrokost_201520150528_0225_a_midtvejsfrokost_2015

 

.

*

Kan du høre, hvad jeg siger?

På seniormødet  torsdag den 26. marts  havde vi i seniorklubben besøg af en høreguide, Lisbeth Leicht Thomsen, som fortalte om lyd- og høreproblemer.

Lisbeth gennemgik mange af de aspekter, der har med hørelsen at gøre, og hvad vi kan gøre ved dem med hjælpemidler, men også hvordan man kan lette samtalen med en person, der har høreproblemer, for vi må jo – hvor nødigt vi end vil – indse, at vi er i den alder, hvor disse begrænsninger i det audiotive modtageapparat (øret) kan opstå, hvis de da ikke allerede er inde på livet af os.

Under hele foredraget blev Lisbeth assisteret af to skriveguider, der lynhurtigt skrev “toptitles” på en storskærm af alt, hvad der blev sagt, så alle kunne følge med

I kaffepausen var der spørgsmål og debat omkring emnet.

* * *

Arrangementer

Februar 2015:

Ordinær generalforsamling 2015 blev afholdt i mødelokalet “Moskva” på DR i Aarhus torsdag den 26. februar kl. 14:00 – 15:45.

28 medlemmer var mødt op. Viggo Pedersen blev valgt til dirigent, hvorefter formanden Arne Abrahamsen berettede om aktiviteterne i det forgangne år. Se beretningen HER. Efter kassereren, Leif Larsens gennemgang af regnskabet, bemærkede et af de kvikke medlemmer en regnefejl, som efter lidt gransken dog viste sig kun at være en trykfejl,  hvor to tal var blevet byttet om, og regnskabet kunne herefter godkendes. Kontingentet er fortsat uændret på 150,00 om året.

Der var genvalg til de tre bestyrelsesmedlemmer, Leif Larsen, Else Nielsen og Leo Dons samt til revisor Bent Walther. Mogens Østerby blev i fravær valgt som revisorsuppleant.

Der var ingen indkomne forslag, og under Eventuelt blev det drøftet om hvorvidt enker/enkemænd efter ansatte i DR kunne blive medlemmer i Seniorklubben. Det blev afvist, men at de til enhver tid kan deltage på lige fod i arrangementer med inviterede ledsagere. Ligeledes var der bred enighed om, at vi til arrangementer med betalte transporter, hvor prisen vil være afhængig af deltagerantallet, vil vurdere om hvorvidt vi kan tilbyde pladser til venner og bekendte for at “fylde op”.

Dirigenten takkede for god ro og orden, og herefter var der almindelig hyggesnak, hvor klubben var vært ved et let traktement.

Se Arne Abrahamsens beretning her.

20150226_9625_a_generalforsamling_201520150226_9633_a_generalforsamling_2015_a20150226_9631_a_generalforsamling_2015_a

 20150226_9632_a_generalforsamling_2015_a20150226_9629_a_generalforsamling_2015_a20150226_9630_a_generalforsamling_2015_a

 

 

20150226_9622_a_generalforsamling_201520150226_9619_a_generalforsamling_2015_a

20150226_9620_a_generalforsamling_2015_a_jorgen_jensen_erik_svensson20150226_9627_a_generalforsamling_2015_a20150226_9624_a_generalforsamling_2015_erik_svensson_finn_larsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Juleindkøbstur

December 2014:

Torsdag den 4. december arrangeredes juleindkøbstur for medlemmer og ledsagere med Madsens Turist til Husum (Tyskland).

Alle 31 deltagerne mødtes på DR, og bussen med Jesper Madsen som chauffør og hans kone Jeanette til at varte os op (!) kørte præcis kl. 7:30.

Der var sket et par uheld på motorvejen og vi måtte to gange køre på almindelige veje. Undervejs blev serveret morgenmad i bussen. Kaffe/the, rundstykker, wienerbrød og en lille skarp! Vi ankom planmæssigt til juleindkøb hos Fleggaard i Harrislee, og efter en times tid fortsatte vi til Husum, hvor middagen på café ”Tante-Jenny” var parat til os kl. 13.

DR’s seniorklub i København var tilfældigvis også på juletur og enkelte medlemmer her havde også valgt “Tante-Jenny”. Godt velforsynede gik vi ud for at se julemarkedet. Det var nu hurtigt overstået, for – som der var én der udtrykte det – mere lignede Pallis Tivoli. Kl. 17 samledes vi igen, nu var det blevet regnvejr, og turen gik nordpå. Undervejs blev der i bussen serveret en sandwich med 1 øl eller vand, som klubben stod for.

Vi var tilbage på DR kl. 20:10, efter en perfekt gennemført tur, og en stor tak til Madsens Turist ved Jeanette og Jesper Madsen.

* * *