Jubilæumsfest 30.08.2012


DR seniorklubben i provinsens 10 års jubilæum blev fejret på behørig vis på restaurant Olive på hjørnet af Mejlgade og Kaløgade. 29 medlemmer og 10 ledsagere fik en fornøjelig eftermiddag med god mad og drikke krydret med sange i et til lejligheden af Poul Olsen produceret sanghæfte.
Viggo Pedersen (VP) fortalte om klubbens tilblivelse og stiftende generalforsamling for 10 år siden og udloddede en Kgl. Porcelænsplatte fra DRs 50 års jubilæum. Leif Fritsdal berettede om det pudsige og tilfældige sammentræf, at hans kommende svigersøn var barnebarn af den legendariske og første OB-producer, Poul Leth Sørensen (se et herligt gammelt foto her…).
Under kaffen, og med tilbehør i form af Baily og Cognac skænket af Seniorklubben i København, fortalte Arne Abrahamsen ledsaget af mange gamle og nye billeder om Mejlgade og omegns udvikling gennem tiden.
En rigtig rar og hyggelig eftermiddag.

Klik på billedet og se det i stor størrelse                                                  (Foto: Jørgen Lauritsen)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *