På sejltur med Gl.Turisten 2012

Med skipper Peter Kjemtrup og matros Leon Kildehøj stævnede  Seniorklubben onsdag den 27. juni kl. 11 ud fra Ry havn på den årlige sejltur med Gl.Turisten. Undervejs fortalte Steen Rytter, bestyrelsesmedlem i Ferskvandsmuseumsforeningen, der ejer skibet, at Gl.Turisten den 26 maj var blevet udnævnt til Historisk Monument af Skibsbevaringsfonden. En ærefuld titel i en lille eksklusiv klub med bare 18 medlemmer.
Vejret viste sig fra den mest venlige side med strålende solskin, der fuldt ud opvejede den friske modvind på vejen ud til anløbspladsen, hvor de 25 deltagere, medlemmer og ledsagere, en god times tid senere tog plads til frokost ved bordene i det grønne. Tilbageturen, med anløb ved et af de idylliske fortøjningssteder, der er så mange af ved Silkeborgsøerne, hvor der blev tid til eftermiddagskaffen i det skønneste varme sommervejr, før turen gik tilbage og med ankomst til Ry kl. 16:30.

Klik på billederne og se dem i stor størrelse.            (Foto: Jørgen Lauritsen © 2012)

 

 

 
 
 

 

 

 
 
 
 
 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *